Se det flotte fotogalleri i Hjortehuset!

I dag sætter vi 20 billeder fra Markedsdagen op i ‘vinduesgalleriet’. Blandt billederne finder du selvfølgelig vinderbilledet af Christian Dam, og vi har sørget for, at der er mindst ét billede fra hver af de 9 deltagere i fotokonkurrencen.

Billederne er udvalgt sådan, at de tilsammen fortæller historien om, hvad Markedsdagen og Hjortegården er.

Der er billeder, der viser hele pladsen, og der er close-ups af mennesker og af bestemte aktiviteter. Billederne viser også, at der var mange forskellige mennesker på Markedsdagen: der er billeder af både børn, voksne, ældre, familier, teenagere, ja endda en borgmester. Og det er jo derfor, vi elsker Hjortegården!

Så skynd dig ned og se alle de flotte billeder og mærk den dejlige Markedsdagsstemning. 🙂