Er det dig, der bager Hjortegårdens flotteste kage?

Vi fortsætter igen i morgen med spændende gratis arrangementer i cirkusteltet foran Hjortehuset! Der er både cirkusskole, sækkevæddeløb, hoppepude, kagedyst og store spilleaften.
Cirkusskolen fortsætter kl. 10-14 – husk, at du skal tilmelde dig i cirkusteltet senest kl 10, hvis du gerne vil være med i resten af cirkusskolen.

Efter cirkusskolen holder vi Store Legedag fra kl. 15-17. Vi finder hoppepuden og flødebollemaskinen frem, og du kan prøve at slå din far i sækkevæddeløb! Hvis du kan sidde stille i 5 minutter, kan du også blive malet som klovn.

Kl. 17-19 er der gang i grillen, så alle kan tage kød og tilbehør med ned i teltet og spise sammen med naboer og nye venner.

Og så går det ellers løs med Den store Kagedyst! Vi skal nemlig finde ud af, hvem der bager den FLOTTESTE kage i Hjortegården, så skynd dig at finde æg, mel og marcipan frem allerede i dag. I morgen kl. 19 præsenteres alle kagerne i cirkusteltet, og dommerne kårer en vinder. Bagefter må alle deltagere, der har lyst, gerne sælge af deres lækre kager – og alle andre må gerne tage en kande kaffe med til kagen. Mens vi guffer kaffe og kage kan vi tage et slag poker eller skak, for det er også Store Spilleaften, og teltet er fyldt med terninger, kort, brikker og spilleplader.