Beboermøde om byggesagen

Efter sommerferien holder vi et møde, hvor I skal beslutte, om byggeprojektet skal udvides med en eller flere af de forskellige optioner i byggesagen. Disse optioner vil have forskellige konsekvenser for huslejen, og derfor vil alle beboere blive inviteret til et ekstraordinært afdelingsmøde i august. Her vil byggeudvalget sammen med Carsten, vores projektleder på byggesagen, samt de rådgivende ingeniører og arkitekter komme med grundig information om de forskellige valgmuligheder. Mere information om tid og sted vil blive sendt ud snarest. I god tid inden mødet vil I også få tilsendt en oversigt over de tilvalgsmuligheder, der skal stemmes om.